Stenbedet

Da vi købte huset, var der mod syd en lang græsplæne og nogle buske. Græsplænen blev sløjfet og i stedet blev der anlagt et stenbed. Da der er kridt i en spadestiks dybde, er der et godt dræn og de mest tørketålende planter kan gro her.

Der er fortrinsvis alpine planter og krydderurter i denne del af haven. Jorden op mod plankeværket blev forbedret, så her gror forskellige slyngplanter og stauder.

Selvom der bliver meget varmt om sommeren, klarer planterne sig uden vanding idet stakittet giver skygge til stauderne og de andre planter er ekstrem tørketålende.

Gruset skal selvfølgelig skuffes og rives, men det er dejlig afslappende i forhold til at slå en græsplæne.