Velkommen i

Eges have

 

 

 

Velkommen på hjemmesiden om vores have.

 

Da vi købte huset her i Aalborg i 1990 var vi ikke spor haveinteresserede. Vi kom fra en lejlighed med altan og huset, der er fra 1927 trængte til en kærlig hånd. De tidligere ejere havde boet her i 51 år, så der var mange lag tapeter og gulvtæpper, der skulle fjernes.

Haven var dengang på 600 kvm og det var rigeligt. En overgang overvejede vi at asfaltere det hele og bore huller til plastikblomster.

 

Vi kom dog på andre tanker det første forår. Det væltede op med erantis og vintergækker og vi begyndte så småt at få nogle idéer til, hvordan vi kunne sætte vores eget præg på haven.

 

De første år undrede vi os over, at planteskolerne hejste flaget, når vi kom. Vi købte alt! Pengene blev gravet ned i haven i næsten bogstavelig forstand og de fleste af planterne gik ud. Vi anede intet om vækstforhold eller pleje men efterhånden fandt vi ud af, hvilke planter, der ville gro her. Vi bor på et kridtbjerg. Nogle steder er jordlaget knap et spadestik dybt og det sætter en naturlig grænse for de vækster vi har. Så man skal lede længe efter rhododendron eller planter, der ikke kan klare en del tørke eller kalk.

 

I 1993 var vi så heldige at kunne føje nabogrunden, der er en ubebygget matrikel som oprindelig hørte til vores hus, til vores have. Nu er haven dobbelt så stor.

 

Fra begyndelsen havde vi den indstilling, at haven først og fremmest skulle nydes, og elsker du en ukrudtsfri have med snorlige gange, tulipaner på rad og række, eller får du åndenød ved synet af mælkebøtter i græsplænen, er denne have bestemt ikke noget for dig.

 

Holder du derimod af sjove indfald, ukonventionelle løsninger, skæve vinkler og masser af planter, så tag et kig på de næste sider.

 

God fornøjelse!

 

Ege og Bernd

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidste nyt:

Vi har fået høns - rigtige havehøns af racen Dværg-Orpington. De er allerede ved at lægge æg. Alle 8 høns har fået navne og de trives godt i hønsehus og have.

 

 

Åben have 2012

Da vi i år har planlagt en del ombygning, holder vi først åben have igen til næste år.

 

 

Denne side er under opbygning, så hav lidt tålmodighed